Uge 12 mod vold

Vi har i mere end 20 år arbejdet specialiseret med at oplyse om, forebygge og rådgive voldsramte børn og unge via vores brevkasse, chat og telefonrådgivning, hvor voldsramte børn og unge hver uge skriver eller ringe anonymt til os og får hjælp. Derudover tilbyder vi samtaleforløb til dem der har brug for mere hjælp for at komme ud af volden – et fællesskab for dem der er ude af volden – og temaoplæg på skoler og ungdomsuddannelser over hele landet. Vi arbejder specialiseret med børn og unge der oplever vold i hjemmet eller i kæresteforhold.

Det er en fordom, at børnevold kun sker i økonomisk og socialt dårligt stillede familier og i bestemte geografiske områder. Børnevold er et udbredt problem i hele Danmark. Børnevold sker i alle samfundslag i Danmark og i alle landets regioner, men nogle familier er bedre til at skjule volden end andre.

Børnevold og kærestevold er tabuer, hvorfor mange mennesker i Danmark, synes det er svært at tale om.

Børn, der oplever vold i familien, kan føle stor skyld og tro, at de selv er skyld i volden, fordi de fx ikke har opført sig ordentligt. For voldsramte børn, unge og voksne er det ofte mere uoverskueligt at forsøge at ændre deres situation, end det er at leve med volden, fordi de ikke ved hvad der vil ske, og kan være bange for de reaktioner der kan komme hvis de bryder tavsheden. Børn er ofte også bange for, at mor og far kommer i fængsel, eller at de måske selv skal bo et andet sted, hvis de fortæller det til nogen. Derfor vælger mange at holde volden for sig selv i stedet for at sige det til nogen. Det samme gælder for unge, der er udsat for kærestevold.

Men det er vigtigt at understrege, at der er mange familier, der får hjælp, uden at børnene bliver fjernet fra hjemmet, eller at far, mor eller andre kommer i fængsel.

For pårørende og andre tæt på de voldsramte familier, er det ofte svært at tale om volden, fordi de er bange for at gøre ondt værre ved at spørge til volden. For udenforstående kan det i forhold til kærestevold være svært at forstå, hvorfor ofrene fx ikke flytter væk, gør forholdet slut eller går til politiet for at stoppe volden.

Det første skridt til at stoppe volden er at bryde tavsheden om den, så både voldsudøvere og voldsofre kan få hjælp til at bryde voldsmønstret og til at få et liv uden vold. Det er aldrig barnet/den unges ansvar, at de udsættes for vold. Samtidig er det afgørende for at stoppe volden, at barnet/den unge bryder tavsheden over for en voksen og får hjælp. Den voksne kan fx være et familiemedlem, en lærer, egen læge, en kammerats mor/far eller en anden voksen, som man har tillid til.

Man kan også tage kontakt til politiet eller bopælskommunen. Hvis man ikke bryder sig om at ringe, kan man sende en anonym underretning om volden til kommunen, hvor man beskriver forholdene. Typisk er det første skridt ved en anmeldelse at finde ud af, hvorfor volden er opstået i familien. Derefter vil fagpersoner hjælpe og støtte familien til at opbygge et sundere forhold til hinanden, hvor vold ikke er accepteret.

Det første skridt til at ændre sin voldelige adfærd er at erkende, at man har et problem. Når man er voldelig har man brug for hjælp til at ændre sin adfærd. En voldelig adfærd over for eksempelvis en kæreste eller et familiemedlem kan fx være, at slå, sparke, skubbe, rive eller spytte osv. Men det kan også være, hvis man gentagne gange nedgør, kritiserer, håner, truer, skælder ud, kontrollerer og/eller begrænser en andens handlings- og ytringsfrihed.

Hvis du oplever, at du har voldelige tendenser, er du også meget velkommen til at henvende dig i vores rådgivningstilbud. Du kan også få hjælp til at ændre din adfærd gennem behandling. Henvend dig hos egen læge for en henvisning til psykolog eller hos Dialog mod vold.