Om seksualiseret vold
Seksualiseret vold er en seksuel handling, der sker uden frit og tydeligt samtykke. Det kan være alt fra uønskede berøringer, kys og kommentarer til pres, trusler, manipulation. Fra ”hvis du elsker mig…” til at få delt intime billeder. Hvis du eller nogen du kender oplever seksualiseret vold, så ræk ud til os. Vores rådgivning er gratis og anonym.
Ræk ud for hjælpForebyg vold mod børn og unge
En alt for almindelig grund til, at vold mod børn og unge i nære relationer ikke bliver stoppet tidligere, er, at mange mangler sprog og en fælles forståelse for voldens mekanismer – og for deres handlemuligheder. Og netop derfor kan seksualiseret vold få lov at fortsætte: Den kan være svær at sætte ord på, fordi den ofte pakkes ind som “drilleri”, flirt, kærlighed eller noget, man selv burde kunne håndtere. Grænser kan blive rykket lidt ad gangen – gennem kommentarer, berøringer, pres, manipulation, deling af billeder eller krav om noget, man ikke har lyst til – og så bliver det langsomt normaliseret, og det bliver sværere at sige fra eller søge hjælp. Mange føler også, at de er alene med deres oplevelser, internaliserer det som noget, der er deres egen skyld, og ender med at blive mere og mere isolerede og ensomme i deres situation.
Som lærer, skoleleder eller fagperson kan du være med til at forebygge dette ved at booke et af vores gratis oplæg. Oplægget giver børn og unge et fælles sprog og en fælles forståelse for vold – også når den handler om krop, seksualitet, grænser og samtykke, og når ubehaget kan føles svært at forklare. Det giver viden om voldens dynamikker, konkrete værktøjer til at handle og skaber tryghed og spejling, så børn og unge kan genkende tegn på vold og tage det første skridt ud af volden – eller hjælpe en, de kender, med at gøre det samme. Og så de ved hvor de kan rette henvendelse og få hjælp.
Du kan også bruge vores gratis undervisningsforløb der er udviklet til hhv. 7. 8. 9. og 10. klasse med et varierende antal lektioner, som er tilpasset dansk, samfundsfag og projektopgaven.
Book gratis oplæg Undervisningsforløb