Min far slår ikke mig direkte, men han slår sådan lige ved siden af mig. I væggen eller bordet eller døren. Og så siger han sådan “jeg kunne have ramt dig, men det gjorde jeg ikke”, som om det gør det bedre eller sådan.
Jeg bliver bare helt stille, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Prøver bare ikke at sige noget forkert eller kigge forkert eller gøre noget, så han bliver mere sur. Det lyder måske mærkeligt, men nogle gange kan jeg næsten mærke mit hjerte helt oppe i halsen, og jeg får det sådan lidt kvalmt.
