Det jeg husker mest, er alle undskydningerne. “Jeg var træt”, “jeg mente det ikke”, “det sker ikke igen”. Og så gik der en uge, og så skete det igen. Det er pissesvært at jeg med det samme bliver sur når nogen undskylder nu, selv om de gør det med gode intentioner. Hvis min kæreste fx er kommet for sent til en aftale, kan jeg slet ikke tage ind at hun undskylder og siger at toget var forsinket. Fuck.