Dengang jeg var barn, var det mig der holdt styr på det praktiske, når der var kaos. Jeg lavede mad til min lillebror, fandt hans tøj, fik ham i seng, mens de voksne skændtes eller forsvandt ind i sig selv. Ingen bad mig direkte om det, men hvis jeg ikke gjorde det, skete der ingenting. Jeg troede jeg var “den stærke”, men i dag kan jeg se at jeg bare var alene med ansvar, jeg ikke skulle have haft.