Dengang jeg var 15, blev mine grænser skubbet lidt ad gangen. Det skete ikke voldsomt på en måde man kan forklare hurtigt, mere sådan at der altid blev presset på for lige lidt mere jeg ikke synes var rart, lidt mere de ting han ville. Hvis jeg sagde nej, kom der suk og kulde og dårlig stemning, indtil jeg gav efter. Jeg begyndte at tænke at mine grænser var urimelige. I dag er jeg stadig bange for konsekvenserne ved at sige nej til mænd.